Kurser i Photoshop Lightroom og digitalt workflow

Lær at få det optimale ud af dine billeder. I dag er det som fotograf vigtigt, at udnytte de digitale muligheder fuld ud. Kom på kursus og lær at: Sortere og organisere dine billeder, justere lys, farver, sort/hvid, retouchering, print, skærmkalibrering, backup mm. Du lærer at få et effektivt workflow, så du nemt finder dine billeder, ikke mister noget, får optimal billedkvalitet og hurtigt og effektivt gør dine billeder endnu bedre. Vi kommer også til ar beskæftige os med filformaterne RAW vs. JPEG.

Kurset giver en grundig indføring i brug af Adobe Photoshop Lightroom. Derfor er det anbefalelsesværdigt at medbringe en computer med programmet installeret samt nogle billeder. Derudover kan det være en god idé at have et decideret billedredigeringsprogram som fx Photoshop, Photoshop Elements eller lignende, så du kan lære at bruge det integreret med Lightroom.

Lightroom koster ca. 1000 kr., men en gratis 30 dages full trial version kan hentes her.

Hvorfor er det netop Lightroom, som er kernen i mine kurser?  – Jeg bruger selv Lightroom til daglig. Det er et program som er utroligt velegnet til netop de opgaver, vi står over for som digitale fotografer: Arkivering, sortering, kategorisering og redigering af store mængder billeder. Derudover kan programmet: Printe, lave slideshows, eksportere billeder til web mm. Der findes andre programmer på markedet, men lightroom er efter min opfattelse det program, som håndterer alle disse opgaver på den bedste og mest overskuelige måde.

Kurset varer 3 timer og koster 800 kr. Der vil blive serveret frugt, sandwich, the, kaffe og vand.

 

Tilbage til kursusoversigt.